|
|
|
 |
|
1938
Kanalen fra Næstved til Karrebæksminde graves, og Næstved bliver Søkøbstad. Samtidig færdiggøres Ny Maglemølles første bygninger og i tilknytning til dem anlægges en havnekaj ud til den ny kanal. Råstoffer og kul kan nu losses direkte på fabrikkens grund via kajen. Ny Maglemølle er udstyret med to papirmaskiner og supplerer Gamle Maglemølles syv maskiner med produktion af emballagepapir, posepapir, tapetpapir, forskelligt kulørt papir og trykpapir. Dalum Papirfabrik har uændret fem papirmaskiner og den samlede produktion i DfP nærmer sig 70.000 tons om året. Alt i alt beskæftiger DfP 1800 arbejdere og 250 funktionærer. 1940 Regeringen indfører importafgifter for råvarer, afgifter for færdigvarer m.m. samt rationering af papir. Direktoratet for Vareforsyning udsteder tilladelser til salg og udlevering af papir. Maglemølle Papirfabrik fremstiller bl.a. papir til rationeringsmærker. 1941 Brunkul og tørv dækker mere end halvdelen af fabrikkernes brændselsbehov. For at honorere stigende krav til papirets hvidhed bliver der bygget et nyt vandfilteranlæg. 1942 Tilførsel af cellulose og træmasse er ustabil. Det betyder, at produktionen jævnligt generes af produktionsstop. 1945 Dalum Papirfabrik går i gang med at opføre et nyt kraftværk. Dalum Papirfabrik afgiver ordre på papirmaskine nummer seks - og Maglemølle Papirfabrik får sin tiende maskine. 1946 Indtil 1953 er brændselssituationen vanskelig. Med mellemrum er det nødvendigt at supplere den ustabile tilførsel af olie og kul med brunkul og tørv. |
 |
|
|
|
|